
Bæredygtighed i Fokus
Hos TARPGAARD er bæredygtighed i centrum
Fra 2023 har vi udarbejdet et klimakompas for vores drift og leverancer, og vi stræber konstant efter at sikre høj bæredygtighed i samarbejde med vores leverandører.
- Minimering af CO2-aftryk ved facaderenovering
- Genanvendelige materialer
- Renovering og genbrug frem for ny-erstatning

Dokumentation for værdikæden
Minimering af CO2-aftryk
Ca. 97% af vores samlede CO2-aftryk stammer fra vores materialeindkøb til projekter. Derfor fokuserer vi målrettet på løbende at optimere dette område. Vi kan levere facader til samarbejdspartnere og præcist dokumentere, hvilket CO2-aftryk opgaven vil have. Desuden har vi ekspertise i at arbejde med alternative løsninger under projekteringen for at reducere klimaaftrykket.

Genanvendelige materialer
Aluminium og glas udgør den største del af vores CO2-aftryk. Begge materialetyper har en ekstrem lang levetid og kan genanvendes, hvilket er afgørende i arbejdet med at fremme den grønne omstilling.

Renovering og genbrug frem for ny erstatning
Vi tilbyder renovering af eksisterende alukonstruktioner i stedet for at levere nyt. Ved at bevare en stor del af facaden og renovere den, kan vi reducere CO2-aftrykket med 35-40% i udførelsesfasen alene. Vores renoveringsmetode skaber samme gode resultat og effekt som ved en ny facade. Vi har betydelig ekspertise i denne proces.

Facadeinnovation i aluminium
Ca. 300 forskellige aluminiumselementer er produceret til opgaven, og alt er udført i 100% genanvendelig aluminium produceret med vedvarende energi for at begrænse C02-belastningen.
“Det vi hejser op her er et såkaldt lamelelement, der er placeret imellem ålegræselementerne. De tilstødende elementer er lukket med presset ålegræspaneler, der giver facaderne et unikt æstetisk udtryk, og samtidig lagrer C02” – Morten Landry
Vi har hos Tarpgaard selv udviklet det innovative elementsystem og den fleksible beslagudformning, der sikrer en hurtig, effektiv og præcis montage – med størstedelen af arbejdet udført i vores produktion i Fredericia.
Resultatet taler for sig selv – et teknisk stærkt og klimabevidst facadesystem, leveret til tiden. Vi takker for samarbejdet og glæder os til nye projekter, hvor vi kan kombinere innovation, bæredygtighedsfremmende tiltag og godt håndværk.

Kontakt os for sparring
I vores mission om at arbejde målrettet på at videreudvikle en mere bæredygtig tilgang i vores værdikæde arbejder vi kontinuerligt på at reducere vores CO2-aftryk i hele værdikæden. Derudover rådgiver vores fagspecialister i mulighederne i den grønne omstilling inden for alu og glas med særligt fokus på de store CO2-besparende fordele ved facaderenovering frem for ny-erstatning.